Ny opdateret datasamling om danske landbebyggelser i 1680’erne fra Peder Dam. Bebyggelseskortet består af 12.331 bebyggelsespunkter dækkende Kongeriget Danmark indeholdende ensrettede oplysninger fra Christian 5.s matrikel 1681-1688 mm. Sønderjylland og Bornholm er ikke dækket af matriklen og derfor ikke medtaget i kortet. Kortets oplysninger om bebyggelserne i 1680’erne er primært hentet fra Henrik Pedersens “De danske landbrug” (1928), Karl-Erik Frandsens ”Vang og tægt” (1983) og Peder Dams & Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsens ”Historisk-Geografisk Atlas” (2008). Bebyggelsesnavne og administrative stednavne er ensrettet efter nutidige staveformer. Ejerlavskortet er bearbejdet fra ejerlavskort 1688 fra www.digdag.dk, så der er overensstemmelse med dataenes geografi fra Christian 5.s matrikel.
Kategoriarkiv: Nyt fra HisKIS
Nyt nr. af Geoforum Perspektiv: Brugen af historiske kort – fag for fag (Årg. 20 Nr. 38, 2021)
Historiske kort er i dag en central informationskilde indenfor en lang række fagområder. Kultur- og naturforvaltere, historikere, arkæologer samt en lang række af andre kulturformidlere og forskere henter regelmæssigt de historiske kort fra de webtjenester, der de seneste årtier har gjort adgangen nem og hurtig. De faglige muligheder og de kildemæssige udfordringer er dog i høj grad de samme, som da kortene måtte studeres på papir. I de 16 artikler her præsenteres, hvordan der i dag arbejdes med historiske kort inden for en lang række fagområder og fagemner. Hver af artiklerne har fokus på en af disse.
Artiklerne er desuden del af et festskrift og et seminar holdt 20. maj 2021 for Peter Korsgaard i anledning af hans pensionering som arkivar fra SDFE. Han har om nogen spillet en stor rolle indenfor brugen af historiske kort i Danmark og den gode digitale adgang – vi er derfor mange, som skylder ham en stor tak.
Brugen af historiske kort – fag for fag
Billede
— OBS: Aflyst grundet corona-restriktioner —
Torsdag d. 12. november 2020 kl. 9:00-16:40
Lokale O100, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense
Historiske kort er i dag en vigtig kildegruppe for en lang række faggrene – både inden for forvaltning, formidling og forskning. Skanninger af kortene og den lette, frie adgang til kortene over nettet har betydet, at mange nemt kan benytte dem dagligt eller i hvert fald på regelmæssig basis.
HisKIS har de sidste knap 20 år afholdt en lang række seminarer om både specifikke korttyper og specifikke anvendelsesmuligheder i forholdt til de historiske kort. Denne gang vender vi det hele lidt om: Hver af oplægsholderne præsenterer, hvordan historiske kort i dag bruges i praksis inden for netop deres fag. Forhåbentligt kan du hermed både få ny viden om anvendelse af kortene inden for dit fagfelt, men også blive inspirereret af andre fagfelters brug af kortene. Måske er der her viden om informationer på kortene, som ikke bliver udnyttet inden for dit fag, eller måske bliver der brugt GIS-analyser af kortene, som endnu ikke har fundet vej til dit fagområde?
Fra analoge kort til digital information
Den 31/10 kl. 13-17. Panoramasalen, Det Kgl. Bibliotek
I løbet af de sidste 200 år har det danske landskab gennemgået en omfattende transformation. Opdyrkning og urbanisering har fortrængt en lang række natur- og halvkulturarealer. Viden om fortidens landskab, og dets indhold af natur- og kulturelementer er derfor relevant for at forstå hvordan landskabet har udviklet sig over tid. Samtidig er viden om arealhistorik vigtig i forhold til nutidens indsats for at bevare og styrke biodiversitet og landskabskvalitet.
Historiske topografiske kort er den vigtigste rumlige kilde til landskabet i Danmark før fremkomsten af landsdækkende luftfotografier i 1950erne. Især Videnskabernes Selskabs kort (1760-1820) og Generalstabens målebordsblade (1870-1950) giver en detaljeret og landsdækkende beskrivelse af landskabets indhold af kultur- og naturelementer.
Selvom begge kortværker i dag er tilgængelig i digital form, er det kun Videnskabernes Selskabs kort, som er blevet digitaliseret som vektordata, hvilket giver mulighed for kvantitative analyser og sammenligning med nutidig arealinformation. Digitaliseringen af Videnskabernes Selskabs kort var imidlertid et omfattende og tidskrævende arbejde, som kun var muliggjort af en ihærdig indsats af en række ildsjæle. Samtidig gjorde kortets målestok på 1:120.000 at opgaven var overkommelig. Generalstabens målebordsblade er imidlertid udgivet i målestok 1:20.000, hvilket betyder, at antallet og detaljeringsgraden af landskabselementer er betydeligt større og en digitalisering derfor er mere tidskrævende. Samtidig betyder detaljeringsgraden og den forholdsvis sparsomme beskrivelse af de forskellige arealkategorier på kortene, at en manuel digitalisering af kortenes indhold som vektordata ofte medfører en del usikkerhed.
Den seneste teknologiske udvikling betyder, at der i dag findes muligheder for at anvende automatiserede processer til transformere analoge historiske kort til geografisk information i vektorformat. Disse data vil give hidtil usete muligheder for forskning og formidling i landskabsforandringer over tid. Derved bliver det muligt, at analysere den geografiske dimension af arealudviklingen fra slutningen af 1800-tallet til i dag, samtidig med at data vil gøre det nemmere at identificere områder kontinuitet af natur- og halvkulturarealer.
I det igangværende projekt BasemapH udvikles og testes metoder til automatiseret udtræk af arealklasser og naturtyper fra de Generalstabens målebordsblade, udgivet mellem 1869 og 1899. Projektet er et pilotprojekt med deltagere fra Aarhus Universitet og Det Kgl. Bibliotek og er finansieret af 15. Juni Fonden.
Dette HisKIS seminar sætter fokus på potentialet ved vektorisering af historiske kort og de medfølgende metodiske udfordringer. Seminaret henvender sig til alle, som arbejder med informationer fra historiske topografiske kort, eller som har en interesse i at arbejde digitalisering af historiske kort.
Digitale forandringer: den rumlige dimension i digitaliseret kulturarv
Seminar d. 31. oktober på M/S Museet for Søfart, Helsingør.
Kulturarven digitaliseres rundt om på landets arkiver, biblioteker og museer. Det betyder, at der efterhånden findes store mængder af digitaliseret kulturhistorisk materiale og dermed råstof til fremtidens digitale humanistiske forskning og formidling. De store datamængder og digitale metoder betyder også at forskning og formidling kan favne både de store generelle samfundsmæssige forandringer og formidle og eksemplificere histories lange træk på baggrund af lokale cases og eksempler. Et eksempel, som kan fremhæves, er konsekvenserne af den globale influenzapandemi i 1918, som gennem digitaliserede historiske registerdata fra Aarhus Stadsarkiv kan formidle det generelle sygdomsbillede i Aarhus.
Digitale analyseredskaber kan anvendes til at sammenkoble forskelligartede kilder og materialetyper til at skabe ny viden om fortiden, og muliggør samtidig en målrettet og stedsspecifik digital formidling af kulturarven. Folketællinger og registerdata, der var blandt det første materiale til at blive digitaliseret, kan efterhånden tilgås i dets fuldkommenhed, alt imens store samlinger af tekst, fotos og kort er blevet lettere at finde frem på grund af øget søgbarhed. Udviklingen kan samles under begrebet spatial humanities, en akademisk gren af det digitale humaniora, hvor digital redskaber anvendes til at udforske den rumlige dimension i kulturhistorisk materiale.
Et af de største forskningsmæssige fremskridt har været, at langsigtede historiske udviklinger er blevet mere håndgribelige. Det gælder for felter som økonomisk historie og historisk demografi, der traditionelt set har arbejdet kvantitativt, og hvor masseindtastede folketællinger har givet en hidtil uset detaljerigdom. I andre, mere kvalitative, felter har digitaliseringen og tilgængeliggørelse af store mængder tekst betydet, at begrebs- og diskursanalyse kan foretages på et makrohistorisk plan. Digitaliseringen har også affødt en ny tilgang til materialet, hvor forskelligartet kildemateriale kobles sammen og udforskes digitalt. I historieformidlingen, der ofte er bundet til begivenheder eller personer, kan de ofte langvarige og komplekse udviklingsforløb lettere fortælles med data.
Siden HisKIS-netværket blev etableret i 2001, er der sket en markant udvikling inden for brugen af geografiske informationssystemer (GIS), som ikke længere blot er specialiserede værktøjer inden for felter som miljø- og landskabshistorie, historisk-geografi og arkæologi. GIS anvendes efterhånden bredt inden for humanistisk forskning, og i stigende grad anvendes WebGISapplikationer også til formidling af historisk materiale. Der er dog stadig et stort uudnyttet potentiale ved brugen af geografiske analyser og digitale værktøjer indenfor kulturarvssektoren, især i forhold
til forskning og formidling af de store digitale samlinger som efterhånden bliver tilgængeliggjort af landets kulturarvsinstitutioner.
Årets HisKIS-seminar ser derfor på, hvordan digitale redskaber giver os nye muligheder for at analysere, udforske og formidle den rumlige dimension i de store samlinger af digitaliserede kulturarv. Seminarets oplæg kredser derfor omkring brugen af geografiske referencer til forskning og formidling af historisk materiale, både i forhold til det store potentiale, men også de risici og udfordringer som den digitale udvikling medfører.
Præsentationer Koordinater og Kulturhistorie
Seminar: Koordinater og kulturhistorie
Onsdag d. 14. september 2016 – 10.00-16.00, Syddansk Universitet, Odense
Koordinater og kulturhistorie
– Fra Historisk GIS til Spatial Humanities
Den igangværende digitalisering af kulturhistorisk materiale giver nye muligheder for forskning og formidling, hvor brugen af geografiske referencer og analyseværktøjer kan anvendes til at sammenkoble forskellige kilder og materialetyper og samtidig give en unik mulighed for målrettet og stedsspecifik formidling af kulturarven.
Denne udvikling kan samles under begrebet spatial humanities, som er en udløber af digital humanities, men hvor geografiske referencer og analyser udnyttes til forskning og formidling af digitalt materiale.
Siden HisKIS-netværket blev etableret i 2001, er der sket en markant udvikling inden for brugen af GIS, som ikke længere blot er specialiserede værktøjer inden for felter som historie, geografi og arkæologi. GIS anvendes efterhånden bredt inden for humanistisk forskning, men der er stadig et stort uudnyttet potentiale ved brugen af Geografiske Informationssystemer.
Dette gælder blandt andet brugen af geografiske referencer og analyseværktøjer til at analysere og formidle den stadigt stigende mængde af digitaliseret kulturhistorisk materiale. Udviklingen har også medført, at både software og data i stigende grad er tilgængelig som open access. Samtidig er der blevet taget flere initiativer omkring etablering af grundlæggende forsknings- og formidlingsinfrastruktur for kulturhistorisk materiale, som eksempelvis DigDag og Historisk Atlas.
Derfor er det på tide at se på, hvordan potentialet i den digitale udvikling i kombination med GIS anvendes til forskning og formidling blandt danske forsknings- og kulturinstitutioner, på tværs af traditionelle faglige og materialemæssige skel. Seminarets oplæg kredser derfor omkring brugen af geografiske referencer til forskning og formidling af historisk materiale, både i forhold til det store potentiale, men også de risici og udfordringer som den digitale udvikling medfører.
Forårsudflugt
Galleri
Dette galleri indeholder 3 billeder.
Årets HisKis udflugt gik i år til egnen omkring Ganløse, hvor topograf Peter Michaelsen demonstrerede målebordsmåling, og foreviste måleudstyret og teknikkerne der har resulteret i kort som ‘høje målebordsblade’ og generalkvartermesterstabens kort. Efterfølgende var vi på rekognoscering hvor vi så … Læs resten
Referat seminar 30. maj
Omtale og oplægsholdernes præsentationer kan findes her
Mette Dahl, Kongelige Bibliotek, byder velkommen.
Claus Dam, Kulturstyrelsen, beretter om Kulturstyrelsens overvejelser om web-formidling.
Fokus for formidling af fortidsminderne i landskabet. Kort-interface suppleret med tekst, herunder de oprindelige sognebeskrivelser fra Herredsberejsningen.
Forsøger at koble de forskellge universer, bygninger, arkæologi, genstande, kunst.
Skal udvikle systemer der henvender sig til interesserede borgere, administratorer og forskere. Fx XML, WMS WFS til forskere (eller udviklere).
Portalen ‘Alt om Fortidsminder’: en anden af styrelsen portaler, der ikke bruges meget, og søges sammenlagt med Fund og Fortidsminder.
Et af problemerne er (fortsat) integration af web-services, så man kan få dynamiske data i de forskellige portaler, i stedet for statiske data-udtræk.
Mobil-app: har afholdt hack-athon – 48 timer til glade hackere om at producere den bedste kulturarvs-app baseret på vores data-services. Stor succes.
Fremtiden: Crowdsourcing er det store. Stor succes med 1001 Fortællinger. Det kunne udbredes til kort, fx indtegning af fortidsminder. Kulturlandskabet i kunsten: placere landskabskunst på kort. Trap Danmark, 6.udg kunne laves med crowdsourcing.
Publikumsforslag: oversættelse som crowdsourcing.
Peter Korsgaard, Geodatastyrelsen
Frie data fra 1/1 2013. har gjort at de scannede historiske kort nu ligger frit fremme til download, services osv – helt gratis.
Til ikke-georefererede kort er der også kommet en indgang. Portalen er endnu ikke fuldt udbygget – eksempelvis mangler søkort.
Ønsker at supplere offentliggørelse at signaturforklaringer, instrukser, beskrivelser og analyser. Desuden databaser med diverse metadata.
Crowdsourcing, fx georeferering af ældre kort og flyfotos, står pt på standby. Men ideerne er der.
Mette Kia Krabbe Meyer, Kongelige Bibliotek.
Udvælgelse og overvejelser til Europeana.
Europeane er et samarbejde mellem 10 nationalbiblioteker og andre institutioner, der beskæftiger sig med formidling og digitalisering af institutionernernes samlinger. I 2014 går projektet i luften med projektet om 1. verdenskrig.
Kort og billeder skal bruges til at illutstrere historier/beretninger.
I Europeana Collections præsenteres data på en bestemt måde. Der præsenteres en række metadata fra billeder og kort, der udtrækkes fra databasen.
Håber på en bedre kartografisk indgang til beretninger og lokaliteter, især fordi historierne ofte fortæller om folk der flytter sig geografisk.
Lise Gerda Knudsen og Rasmus Halling Lorentzen (Historisk Atlas og Odense Bys Museer)
Atlasset er opstået som et ønske om at kunne samle topografisk data. Nu er det udelukkende et formidlingsprojekt.
Projektet var oprindelig et OBM-projekt, men det er nu udbredt til flere instututioner, og omdannet til en forening. 179 medlemsinstitutioner. Disse medlemmer har en eller flere redaktører der kan indsende data, der godkendes centralt til publicering. Formålet er at opnå høj faglig og redaktionel standard.
17.000 brugere om måneden, der i gennemsnit bruger 9 minutter på sitet.
I 2012 blev sitet suppleret af en mobil-app, så man kan bruge atlasset når man bevæger sig rundt i landskabet.
Teknisk: UTM (med nulpunkt i H.C. Andersens Hus), MapInfo, MapExtreme. Noget af dette forsøges omlagt. Bruger mange API’er, fx Open Street Map, Bibliotek.dk m.fl.
Historisk atlas har sit eget webservice-lag: service.historiskatlas.dk (er glad for åbne data).
Fremtiden: Silverlight bliver udfaset af Microsoft, og HTML5 er det nye, som HA skal omlægges til. Integration med DigDag, youtube, sociale medier. Vigtigt med intelligente sammenfletninger for at holde fagligt fokus. Desuden er der en udfordring med oversættelse. En tidslinie er en oplagt feature. Georeferering direkte i browseren.
Bo Nissen Knudsen og Peder Dam (Københavns Universitet)
DigDag er en forskningsinstratruktur der gik i luften i efteråret 2012.
Idéen bag er integration af forskellige institutioners data – hvad angår administrative inddelinger over tid.
Digdag udbydes via WMS (fra GST) samt portalen www.digdag.dk. Portalen har en række børnesygdomme der håbes udbedret i fremtiden. Fx mangler der link fra historiske stednavneformer til administrative enheder.
Peder Dam fortæller om tilblivelsen af DigDags kort. DigDag er ikke tidssnit, men i stedet polygoner med et fra-til tidsstempel. Polygoner der hver især repræsenterer en administrativ enhed – specifikt et ejerlav. Ejerlavene er via en relationsdatabase knyttet sammen til 70 forskellige administrative temaer.
Henrik Dupont, Kongelige Bibliotek.
Projektet: Danmark set fra Luften – Før Google.
Pt mangler der standarder for præsentationen af bibliotekernes billed- og kort samlinger. Så samlingerne præsenteres på en række forskellige måder. Ingen standarder for skrå-luftfoto, og der er ingen viden om hvad billederne viser og lokalitet.
Scanning af 250.000 billeder til 5-8 kroner pr stk fra Fyn. Det viste sig at være billigst at gøre det inhouse. Men lokaliseringerne er stadig et problem, hvorfor man har lavet crowdsourcing.
Har opbygget system der forbinder både Rex, foto, metadata og brugerdata.
Brugerne har i den grad taget projektet til sig, og over 150.000 billeder er lagt på plads siden september 2012.
Har fået en million kroner til scanning af Lolland og Falster, og savner financiering til Sjælland og Jylland.
Paneldebat. Ordstyrer: Per Grau Møller, Syddansk Universitet
paneldeltagere: Bo Nissen Knudsen, Henrik Dupont, Peder Dam, Peter Korsgaard, Mette Kia Krabbe Meyer og Rasmus Halling Lorentzen.
Diskussionen kredser om crowdsourcing. Kan data verificeres, kan metadata blive gode nok? Kan det lade sig gøre? Kan det gøre projekterne mere interessante for brugere?
Det lader til at det næste projekt i historisk geografi skal “Trap 6”. Men der er meget projektforberedelse forude.
Seminar: Webformidling af historisk-topografisk information
Torsdag d. 30. maj 2013 kl. 10.00-16.30.
Syddansk Universitet, Odense.
I takt med udbredelsen af internettet er det oplagt at tænke i formidling gennem dette medie frem for papir-publikation. Lige så oplagt er det, at mange billeder, fotos og kort, herunder historiske er blevet tilgængelige på www. Men hvilke tanker er der gjort om deres formidling og specielt søgemulighederne på nettet? Hvordan kobles billeddata fra f.eks. kort til geografisk information via GIS-software? Hvilke informationer er tilgængelige om de grafiske data (herunder metadata), og hvordan kan der søges på dem? Vil det ultimative være, at der ligger historiske-topografiske ’værker’ på nettet ala Trap Danmark, og er noget sådant overhovedet realistisk? Hvad kan vi stille af krav til oplysninger, gennemsigtighed og funktionalitet (herunder downloads) til den type websites? Her tænker vi også på de mange brugerbaserede interaktive sites, der de seneste par år er dukket frem, og som er attraktive i mange henseender: brugerne føler at de selv er med til at gøre en indsats, og så forøges datamængden uden at belaste hjeminstitutionens økonomi.
Disse spørgsmål vil HisKIS gerne sætte fokus på og håber, at der kan komme en god dialog ud af dagens indlæg og diskussioner.
Yderligere information og program